Istandsat af Swappie
Fungerer som ny
Fri fragt og fri retur
Næsten hver eneste uge koger tech-verdenen over med de nyeste og bedste mobiltelefoner og andre enheder med “uundværlige” funktioner. Telefonproducenter og tjenesteudbydere fortæller os, at vi “skal opgradere”. Socialt pres får os til at ønske os den nyeste smartphone på markedet, men hvilken indflydelse har det på vores planet? Når vi smider en gammel telefon eller computer ud, kan det gøre mere skade, end vi ved. Lad os i anledning af Jordens dag tage et kig på de påvirkninger vores tech-afhængighed har på miljøet og lad os se på nogle af de skridt, vi kan tage, for at beskytte planeten.
Mange af vores favoritenheder som telefoner, computere og tablets indeholder komponenter, der, når de genbruges forkert, kan have indflydelse på vores sundhed. Tungmetaller og giftige stoffer som bly, cadmium, beryllium og flammehæmmere skader os ikke, når de er inde i vores enheder, men når enhederne kasseres, bliver de til et problem. Hvis din gamle telefon eller bærbare computer ender på lossepladsen eller bliver brændt og nedsmeltet med andet affald, kan toksiner udledes og ende i luften eller i vandforsyningen.
Et andet problem er, at kredsløbene i vores enheder er bygget med værdifulde ædelmetaller, der er vanskelige at udvinde. Guld, kobber, sølv og palladium findes i ret store mængder i vores computere og smartphones, og efterhånden som efterspørgslen efter tech-enheder vokser, vokser efterspørgslen efter disse begrænsede ressourcer også. Når vi smider gamle enheder væk, smider vi disse ressourcer væk med ringe hensyntagen til de minearbejdere, der sætter deres liv på spil for at grave ressourcerne op. Og vi glemmer ofte, at selvom disse ædelmetaller kan genbruges, er vi nødt til at tage en aktiv rolle for at sikre, at de bliver genanvendt og ikke blot smidt væk.
Smartphones er ekstra problematiske på grund af, hvor ofte vi opgraderer til en ny. I absolutte termer, så udleder smartphones ca. 125 megatons CO2 per år og tallet er vokset med 730% over de sidste 10 år.
For at sætte det i perspektiv, så er 125 megatons det samme som:
Hvis 50% af alle købte brugt eller istandsat, så vil det være det samme som 1 MILLIARD træer, der vokser over 10 år
Elektronisk affald eller e-affald er verdens hurtigst voksende affaldsstrøm, og mange mennesker – specielt i de industrialiserede lande – har indset, at det at smide den gamle telefon i skraldespanden ikke er løsningen. Heldigvis kan størstedelen af komponenterne i en mobiltelefon genbruges, men der er mangel på viden om, hvordan vores enheder genbruges korrekt, ligesom der er mangel på tilgængelige ressourcer i mange områder. Selvom du måske er i stand til at finde et lokalt e-affald genanvendelsessted, kan disse næppe holde trit med mængden af det tech-affald, vi skaber.
I stedet for at smide gamle telefoner i skraldespanden, og på grund af manglende e-affald genanvendelsesressourcer, hænger mange mennesker på deres gamle enheder. Og hvis det er sandt, så er der milliarder af mobile enheder, der bare samler støv i skuffer og skabe. Faktisk bruger mange mennesker kun deres telefon et år eller to, opgraderer til en nyere og hurtigere telefon og lader derefter deres gamle sidde telefon ligge og flyde i huset i meget længere tid, end den faktisk var i brug.
Det er usandsynligt, at vores besættelse af tech vil ophøre. I takt med at teknologien bliver mere og mere integreret i vores liv, er vi nødt til at finde innovative løsninger til bekæmpelse af e-affald og de problemer, det medfører. Men det vil helt sikkert tage tid. Som forbrugere er vi nødt til at tage små skridt i den rigtige retning, og det kan være svært at afbalancere ønsket om at få fat i den nyeste enhed, samtidig med at du husker at respektere vores planet. Som enkeltperson føler du måske ikke, at dine handlinger gør en forskel, men i virkeligheden kan dine handlinger opmuntre andre og inspirere til nye politikker.
Her er et par ting, du kan gøre for at undgå at skabe mere tech-affald:
Åbn dine skuffer, og se ordentligt efter: Chancerne for at du finder en telefon eller to er stor! Så tiden er kommet til at være proaktiv omkring dit e-affald i stedet for at ignorere det, mens det hober sig op. Forskning viser, at kun en brøkdel af mobiltelefoner faktisk genanvendes. Det betyder, at i stedet for at bruge de værdifulde materialer, der findes i dine uanvendte telefoner, bliver nye ressourcer gravet op og fremstillet.
Det bør være vores mål at skabe en cirkulær, økonomisk model. Hvis denne model skal fungere ordentligt, skal vi reducere ressourcetabet. Det betyder genbrug og genanvendelse af enheder i stedet for at gemme dem eller smide dem væk. Når enheder genbruges, kan dyrebare ressourcer geninvesteres og genfremstilles til nye komponenter, og der vil ikke længere være efterspørgsel efter nye ressourcer.
Så i stedet for at bruge en telefon i et år og derefter gemme den væk i en skuffe, skal vores tech-forbrug se ud nogenlunde som dette:
Hvis vi alle fulgte denne model, kunne vi spare nogen af de ressourcer, der anvendes til fremstilling af nye telefoner. Det er vigtigt at huske, at en helt ny telefon ikke i sig selv er bedre. Mens mange mennesker ser telefoner som statussymboler, må vi indse, at telefonproducenter og tjenesteudbydere forsøger at tjene penge ved at overbevise os om, at vi har brug for den nyeste og bedste telefon, når vi i virkeligheden overhovedet ikke har.
Smartphones er kommet for at blive. De gør vores liv nemmere, så vi kan holde forbindelsen, være produktive og blive underholdt. Vi bør under ingen omstændigheder tro, at brugen af tekniske enheder i sig selv er dårlig. Vi skal bare indse, at vores forbrug kun bliver problematisk, når vi opgraderer vores enheder for ofte uden at overveje miljøpåvirkningen.
Swappie er glad for at kunne hjælpe med at gøre det lettere at få mere ud af dine gamle telefoner. Sælg din iPhone til Swappie, så vi kan renovere den. Din gamle iPhone bliver en andens nye telefon, og de kan få endnu mere brug og nydelse ud af den. Når vi hver især gør en indsats for at være mere bevidste forbrugere, kan vi gøre verden til et sundere sted at bo.